Hvorfor tage med på Spejdernes Lejr 2026?
Spejdernes Lejr er den største spejderoplevelse i Danmark
– og den afholdes kun hvert fjerde år.
Denne gang er det vores tur. Det er mere end en almindelig gruppetur. Det er en
uge fyldt med oplevelser, spejderliv og fællesskab.
· Aktiviteter sammen med din egen gren og alle Skovspejderne
· Nye venner fra hele landet – og fra andre lande
· Selvtillid og stolthed ved at klare sig på en kæmpe lejr med 30.000 spejdere
· Grin, samvær og minder, der varer længe efter vi kommer hjem
Det er den slags oplevelser, der får din spejder til at vokse – og måske komme fem centimeter højere hjem.
Transport
Vi rejser samlet i bus fra Aarhus med erfarne ledere hele vejen. Når vi nærmer os, får I besked om mødested og tidspunkter. Vi ved, at det kan være stort at sende sit barn afsted for første gang. Derfor har vi altid mange ledere med, så alle børn bliver set og støttet, hvis noget føles nyt.
Vi har prøvet det mange gange før – og vi tager ansvar for, at alle får en god og tryg oplevelse.
Hverdagen på lejren
På lejren er der faste ledere omkring spejderne hele tiden. Vi prioriterer ro og nærvær – med pauser i skyggen, en stak Anders And-blade, fælles hygge i lejren og tid til at snakke dagen igennem. Der er voksne på pladsen døgnet rundt – både ledere og vores “køkkentanter”, som sørger for mad, drikke, solcreme, pauser og hjælp til dem, der får et kort øjebliks hjemve.
Vi kender spejderne, og vi er vant til at hjælpe dem med at lande trygt i de store oplevelser.
Information til forældre
Inden lejren holder vi et informationsmøde og sender jer:
· pakkeliste og praktiske råd
· tider for afgang og hjemkomst
· kontaktliste til lederteamet
· information om, hvordan vi kommunikerer under lejren
I får løbende besked både før og under lejren – og I kan altid komme i kontakt med os, hvis der opstår spørgsmål eller behov.
Deltagelse for de forskellige grene
Mini-grenen: søndag den 19. juli til onsdag den 22. juli
Junior- og tropsgrenen: lørdag den 18. juli til onsdag den 22. juli
Vi glæder os til at give spejderne en oplevelse for livet. Det bliver stort, det bliver sjovt, det bliver HYL. Og vi passer godt på dem hele vejen.
Tilmeld dit barn nu – og giv din spejder minder for livet.