Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Familiespejd (onsdag)
    • Familiespejd (søndag)
    • Mikro (0-1 klasse)
    • Mini (2-3 klasse)
    • Junior (4-5 klasse)
    • Trop (6-7 klasse)
  • Kalender
  • Udmelding
  • Om Skovspejderne
    • Bestyrelsen
    • For forældre - praktisk information
    • Formål med gruppen
    • Indmelding / Udmelding
    • Ny leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Tilmeld dit barn til venteliste
Startdato 22. feb 2023 20:00 - 22:00

Ordinært grupperådsmøde (generalforsamling)

Kære alle forældre til børn i Skovspejderne

Der er gået lidt mere end et år, siden vi stiftede vores nye spejderforening, og det er nu blevet tid til vores første ordinære grupperådsmøde (spejdersprog for generalforsamling).

Vi håber, at I alle har lyst til at bakke op om dette møde, hvor vi vil fortælle om arbejdet det sidste år, og hvad der venter os i fremtiden. Desuden skal vi gennem et par formaliter.

I behøver ikke umiddelbart at frygte at skulle tvinges ind i bestyrelsen eller andet arbejde. Vi er fuldtallige og alle genopstiller, men hvis der er nogen, som kunne tænker sig en post i bestyrelsen eller hjælpe til som leder, så er man altid velkommen. Men vi kunne selvfølgelig godt tænke os, at så mange som muligt vil prioritere dette møde, for at sikre opbakningen og kommunikationen til jer som forældre.

Den store nyhed er muligheden for en egen hytte. Dette vil vi præsentere på mødet, og vi i bestyrelsen vil spørge grupperådet om tilladelse til at fortsætte med dette.

Skulle der være andre indkomne forslag, kan de sendes til formand@skovspejderne.dk. Deadline er to uger før mødet.

Regnskab og forslag udsendes 1 uger før mødet.

På bestyrelsens vegne.
Ole Lomholt, Formand


Dagsorden jf. Det Danske Spejderkorps’ vedtægter § 64

1. Valg af dirigent og referent

2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning 

– herunder opfølgning på arbejdet med den gældende udviklingsplan samt opfølgning på det arbejde, som bestyrelsen har udført på baggrund af rådsmødets tidligere beslutninger.

3. Fremlæggelse af årsregnskabet for 2022 til vedtagelse (det foregående år)

4. Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år til vedtagelse. 

5. Fremlæggelse af budget for 2024, herunder kontingent for det kommende år til vedtagelse.

6. Behandling af indkomne forslag

a. Tilkendegivelse til bestyrelsen om at arbejde for en fast hytte gennem ansøgning af midler fra A.P. Møllerske Støttefond.

7. Fremlæggelse af udviklingsplan til vedtagelse 

Dette punkt medtages kun ved vedtagelse af ny udviklingsplan. De år, hvor en udviklingsplan ikke er til vedtagelse, kan væsentlige ændringer af udviklingsplanen eller en helt ny udviklingsplan behandles, hvis der stilles forslag herom.

8. Fastsættelse af antal pladser i bestyrelsen.

Det skal ske under hensyntagen til §66 stk. 2.

Bestyrelsen består som minimum af en bestyrelsesformand og en kasserer samt mindst et yderligere medlem. Vær opmærksom på at man skal være fyldt 15 år, regler for habilitet samt principper om diversitet jf. § 47-§51. Grupperådet skal, når det sammensætter bestyrelsen, tillige tilstræbe at såvel forældre, unge spejdere og spejderledere er ligeligt repræsenteret.

9. Valg til bestyrelsen (gælder normalt for en toårig periode)

Valg af formand for 1 år

Valg af kasserer for 2 år

Valg af gruppeleder for 1 år.

Valg af minimum 3 medlemmer (2 stk. for 1 år og 1 stk. for 2 år.)

(da vi på stiftende grupperådsmøde ikke fik valgt for hhv. indledende 1 eller 2-års perioder, er alle på valg på dette grupperådsmøde. Fremover vil man blive valgt for 2 år.)

10. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant (gælder for en etårig periode)

11. Valg af fem stemmeberettigede til divisionsrådsmødet (gælder for en etårig periode)

12. Valg af to stemmeberettigede til korpsrådsmødet (gælder for en etårig periode)

13. Eventuelt

Praktisk information

Startdato
22. feb 2023 20:00 - 22:00
Sted
Lisberghytten, Elevvej 120, 8200 Aarhus N
Enheder
Skovspejderne
Tilmelding starter
8. jan 2023 20:44
Tilmelding lukker
22. feb 2023 21:00
Tilmeld arrangement

Kontakt

Skovspejderne
Elevvej 120
8200 Aarhus N
Danmark

kontakt@skovspejderne.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo